Via DR Penge

Rejsende, der har benyttet sig af boligudlejnings-tjenesten Airbnb, har indtil nu ikke kunnet regne med, at den pris, der blev angivet, også var den reelle.

For i mange tilfælde er der kommet ekstra gebyrer, såsom lokale skatter, service- og rengøringsgebyrer oven i prisen, som man først opdager, når man er kommet længere i bestillingsprocessen.

Men nu skal det være slut med de skjulte ekstra-regninger.

Efter forhandlinger med EU er Airbnb gået med til at forbedre sin platform, så den fulde pris fremover bliver oplyst for forbrugerne.

EU har tidligere givet udlejnings-tjenesten advarsler om netop dette problem.

– Her i denne sommerferie får europæerne ganske enkelt det, de har set, da de bookede. Onlinesammenligning af priser og onlinebooking af hoteller eller anden overnatning har gjort det nemt og hurtigt for forbrugerne. Nu kan de også stole på, at den pris, de ser på første side, er den pris, de kommer til at betale i sidste ende, siger Vera Jourová, der er EU-kommissær med ansvar for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder.



READ ALSO  Oil Demand Set To Rebound In 2021