Politics

Afviste asylansøgere skal hjem!

By  | 

Dansk Folkeparti via Facebook

Nyt ugebrev fra Kristian Thulesen Dahl: Afviste asylansøgere skal hjem!

Endnu en uge er nu gået, og igen er vi blevet bekræftet i, at udlændingepolitikken lempes!

Ikke nok med at flere syrienkrigere er på vej tilbage til Danmark, så kunne regeringen og dens støttepartier, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten også onsdag aften præsentere en aftale om mere lukrative vilkår for familier på Udrejsecenter Sjælsmark. Et center der ellers huser afviste asylansøgere!

Lad mig lige gentage: AFVISTE asylansøgere!

Personer der har haft mulighed for at søge asyl, de har fået gennemgået deres sager og de er blevet afvist ved alle instanser. Det er dermed blevet vurderet, at de ikke har noget at gøre i Danmark og at de skal rejse hjem!

Men de afviste asylansøgere nægter at rejse!
Og da flere lande ikke vil tage egne statsborgere hjem, der ikke selv medvirker til deres hjemrejse er familierne derfor på Udrejsecenter Sjælsmark.

Det er udelukkende deres egen skyld, at de er, hvor de er!

Flere partier – især Radikale Venstre og Enhedslisten – har haft en åbenlys interesse i at karakterisere Udrejse Sjælsmark som et frygteligt sted, hvor børnene er indespærrede bag hegn og hvor børnene ikke en gang må få et stykke broccoli.

Det er naturligvis ren manipulation. Beboerne på Sjælsmark kan komme og gå til og fra centeret og de får hver dag masser af sund, veltilberedt og god mad – ofte lavet med respekt for den madkultur, som beboerne har i det land, de kommer fra.

Forholdene har selvfølgelig ikke været optimale for de børn, der bor der. For selvfølgelig kan et udrejsecenter aldrig blive til et rigtigt hjem.
Men det er jo heller ikke meningen! Meningen er, at beboerne skal være der midlertidigt, indtil de rejser ud af Danmark – og hjem, hvor de hører til!

READ ALSO  Emmanuel Macron goes ahead with pension reforms amid strikes

Men i stedet for at rette sig efter vores love og regler, har de forældre, der i årevis har holdt deres børn som gidsler på udrejsecenter Sjælsmark nu fået deres vilje. De blev belønnet for at modarbejde de danske regler. Nu får de lov til at flytte og får forbedrede forhold.

Dermed får familierne endnu mindre grund til at ville rejse hjem.

Tillykke til Radikale Venstre med, at I endnu engang har hevet Socialdemokratiet til truget og fået dem til at lempe på et vigtigt område i dansk udlændingepolitik.

Radikale Venstre synes det er en sejr- jeg synes, det er skidt for Danmark, når Radikale Venstre svinger med taktstokken – og det er desværre ikke første gang siden valget.

For kort tid siden var det ydelserne, der blev forhøjet til folk primært med udenlandsk baggrund.
Før det fik det nye flertal forpurret vigtige aftaler, vi har indgået, der gør det nemmere at sende flygtninge hjem, når der er fred i deres hjemlande.
Der er åbnet op for gratis uddannelse til flygtninge – ja, jeg kunne desværre blive ved!

Udlændingelempelserne står allerede i kø!

Forleden kunne vi læse i en konklusion fra Princeton University, at lavere ydelser får færre til at søge til Danmark. Omvendt så selvfølgelig med højere ydelser.
Læs mere her: https://ditoverblik.dk/lave-ydelser-faar-faerre-flygtninge…/

Sagen er meget klar.

De stramninger, som vi har indført for at begrænse indvandringen til vores dejlige land, har virket.

Desværre bliver meget af det nu forpurret af det nye flertal.
Det er skuffende.
Vi må håbe, at danskerne reagerer!

Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl

READ ALSO  Klimaloven: Når det samarbejdende folkestyre viser sig fra sin bedste side

Afviste asylansøgere skal hjem!

Afviste asylansøgere skal hjem! 22. november 2019 af Kristian Thulesen Dahl Endnu en uge er nu gået, og igen er vi blevet bekræftet i, at udlændingepolitikken lempes! Ikke nok med at flere syrienkrigere er på vej tilbage til Danmark, så kunne regeringen og dens støttepartier, Radikale Venstre…


Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret