Numbers & Statistics

65% af indvandrerne bor i etagebolig. Kun 28% af danskerne foretrækker denne boligform

By  | 

Via Danmarks Statistik

Boligopgørelsen 1. januar 2019

Hver tredje person i Danmark bor i en etagebolig. Da der er stor geografisk forskel på, hvor etageboligerne findes, varierer andelen dog meget fra kommune til kommune. I Frederiksberg og Københavns Kommuner bor hhv. 94 og 86 pct. af befolkningen i en etagebolig. På tredje- til femtepladsen ligger Brøndby med 57 pct., Ishøj med 52 pct. og Gentofte med 49 pct. af befolkningen boende i etageboliger. Blandt top-10 er det kun Aarhus, der ligger uden for Københavns omegn

Andel af personer i etageboliger. 1. januar 2019Kilde: www.statistikbanken.dk/bol201.

Mindst plads i etageboligerne

Etageboligerne er i gennemsnit 79 kvadratmeter store og beboet af 1,8 personer, hvilket giver et gennemsnitlig areal pr. person på 44 kvadratmeter. Dem, der bor i rækkehuse, har 49 kvadratmeter i gennemsnit, mens dem, der bor i parcel-/stuehuse, har mest plads med 59 kvadratmeter. Størrelsen på boligerne og antal personer pr. bolig varierer meget fra kommune til kommune.

Personer, der bor i etageboliger i Region Nordjylland, har flest kvadratmeter med 49 kvadratmeter pr. person i gennemsnit, og mindst plads har dem, der bor i Region Hovedstaden med 42 kvadratmeter. Region Sjælland og Region Midtjylland har et gennemsnit på 46 kvadratmeter pr. person, mens Region Syddanmark har et gennemsnit på 48.

Andel af personer i etageboliger fordelt på alder. 1. januar 2019Kilde: www.statistikbanken.dk/bol201.

Boligmønsteret for børn og unge

Ved at se på aldersprofilen blandt dem, der bor i etageboliger, kan det ses, at mange fødes ind i en etagebolig, men flytter derfra, når de bliver teenagere eller før. Kun hver femte 10-17-årig bor i etagebolig. Derefter sker der en stigning i andel af personer i etageboliger, når børnene flytter hjemmefra. Blandt de unge voksne mellem 23 og 27 år bor cirka to ud af tre i etageboliger.

READ ALSO  Interview with Bloomberg

Indvandrere og efterkommere bor oftere i etageboliger

65 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bor i etageboliger, mens det kun gælder for 48 pct. af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Til sammenligning bor 28 pct. af personer med dansk oprindelse i etageboliger.

Andel af personer fordelt efter anvendelse og oprindelse. 1. januar 2019Kilde: www.statistikbanken.dk/bol201.

Print Friendly, PDF & Email

Hold dit netværk orienteret