Tal og statistik

Obamas dæktold reducerede beskæftigelsen i USA

By  | 

Via CEPOS

CEPOS-analyse om konsekvenserne af Obamas dæktold på Kina. Notatet er udarbejdet på baggrund af en analyse fra den anerkendte amerikanske tænketank Peterson Institute (der i dag har Obamas tidligere chef for Council of Economic Advisers (CEA), professor Jason Furman, som medarbejder). De har i en analyse beregnet, at det samlet set skadede den amerikanske økonomi at indføre dæktolden.

”USA’s præsident Donald Trump har meddelt, at der indføres en told på 25 pct. hhv. 10 pct. på import af stål og aluminium til USA. USA har tidligere indført ny told. Et lignende tilfælde er fra 2009, hvor Barack Obama indførte en 3-årig told på 25-35 pct. på dæk indført fra Kina i et forsøg på at beskytte den amerikanske dækproduktion. I 2012 sagde Obama, at dæktolden havde reddet over 1.000 amerikanske arbejdspladser. Det er dog langt fra det fulde billede af effekterne af dæktolden. 
Peterson Institute har i en analyse beregnet, at det samlet set skadede den amerikanske økonomi at indføre dæktolden. Dæktolden betød, at de amerikanske forbrugere oplevede stigende dækpriser. De kinesiske dæk blev op til 26 pct. dyrere pga. tolden, mens prisen på de amerikanskproducerede dæk steg med ca. 3 pct. pga. den lavere konkurrence. I alt betalte amerikanske familier årligt 1,1 mia. dollars ekstra for dækkene, svarende til mindst 900.000 dollars for hvert job”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.   

”Der var ikke tale om en overordnet jobgevinst. De højere dækpriser betød, at amerikanske familier havde et mindre rådighedsbeløb til deres øvrige forbrug. Det lavere forbrug vurderedes at trække beskæftigelsen i detailhandlen ned med 3.700 personer. Når der korrigeres for dette, viser analysen, at den samlede nettoeffekt på beskæftigelsen var et fald på mindst 2.500 personer”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
  
”Eksemplet med Obamas dæktold viser med al tydelighed, at det er en dårlig forretning for den samlede økonomi at indføre told. Og det burde afskrække Trump fra den nye told. Men åbenbart vurderer han, at der er meget vælgertække i at beskytte job i stål- og aluminiumsbranchen. Tolden virker som en skat på forbrug, og det forhøjer de overordnede forbrugerpriser i økonomien. Det trækker simpelthen købekraft ud af familierne, og det skader jobskabelsen i detailhandlen. Man kan selvfølgelig få flere job i den toldbeskyttede branche, men det opvejes af jobtab i andre brancher. Desuden sker der en forvridning i økonomien af en toldforhøjelse. Kapital og arbejdskraft flyttes rundt alene som følge af tolden. Og konkurrencen svækkes”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
 
I notatet er også omtalt en undersøgelse fra IMF om konsekvenserne af en unilateral reduktion i tolden.
 
”En gruppe IMF-økonomer har undersøgt de mulige produktivitetsgevinster ved at sænke toldbarrierer. De vurderer, at man ved unilateralt (dvs. kun i det pågældende land) at fjerne al told i et velstående land vil kunne øge produktiviteten. Det skyldes bl.a. øget konkurrencepres fra udlandet, hvilket kan få de hjemlige producenter til at effektivisere og sænke priserne. Det fremgår, at EU-lande som Tyskland, UK, Frankrig og Finland har forventede gevinster på 0,4-0,7 pct. ved at fjerne al told unilateralt”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

LÆS  Udlandet køber danske bankobligationer