Tal og statistik

Effekt af kontanthjælpsloft – Beskæftigelsesministeriets analyse er forkert

By  | 

Via CEPOS

CEPOS-analyse, hvor Beskæftigelsesministeriets nye analyse af kontanthjælpsloftet undersøges. Konklusionen i ministeriets analyse er, at den gennemsnitslige længde på et kontanthjælpsforløb reduceres med 3,4 dage svarende til 190 personer. Det er et forkert resultat pga. forkerte beregninger.

”Beskæftigelsesministeriet offentliggjorde i februar 2018 en analyse af virkningen af jobreform fase 1 (kontanthjælpsloft og 225-timers-regel), som har spillet en stor rolle i den offentlige debat. Uheldigvis er analysens konklusion forkert, da Beskæftigelsesministeriet fejlfortolker sine egne resultater, og laver fejl i beregningerne.” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Beskæftigelsesministeriet finder faktisk i et delresultat, at sandsynligheden, for at en kontanthjælpsmodtager i en given måned går fra kontanthjælp til beskæftigelse eller uddannelse, i gennemsnit er ca. 25 pct. højere efter reformen trådte i kraft.  Dette er en kraftig effekt, der, såfremt den er korrekt beregnet, på sigt vil reducere den gennemsnitlige varighed af et kontanthjælpsforløb med mere end 1 måned, og dermed reduceres antallet af kontanthjælpsmodtagere med flere tusinde.” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Beskæftigelsesministeriet konkluderer i stedet, at reduktionen af den gennemsnitlig varighed kun er på 3,4 dage. Ministeriet skriver ”Før indførslen af kontanthjælpsloft og 225-timersreglen varede et gennemsnitligt kontanthjælpsforløb et år og knap 6 dage, mens det efter indførslen varer et år og godt 2 dage.” Ministeriet omregner disse 3,4 dage til en beskæftigelseseffekt på 190 personer”  siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Det er disse 3,4 dage og 190 personer, der er fejlberegnede. Problemet opstår, når ministeriet skal beregne reduktionen i, hvor lang tid man i gennemsnit er på kontanthjælp, efter reformen er gennemført. I det regnestykke kommer ministeriet desværre til at medregne forløb, der er afsluttet, allerede inden reformen træder i kraft. Det drejer sig om forløb fra januar 2012 til september 2016. Disse forløb har selvfølgelig en reformeffekt på nul.  Og det trækker den gennemsnitlige reformeffekt ”kunstigt ned” til 3,4 dage. En person, der var på kontanthjælp fra marts 2012 til april 2013, blev i sagens natur ikke påvirket af kontanthjælpsloftet, da det ikke var gennemført, og ingen havde hørt om det. Det kom jo først i oktober 2016. Det burde være klart, at det faktum, at reformen selvsagt ikke havde nogen virkning, før den trådte i kraft, ikke kan bruges til sige noget om, hvordan den kommer til at virke, efter at den er trådt i kraft”  siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

LÆS  Flytninger over Øresund udlignes over tid

”Hvis Beskæftigelsesministeriet havde regnet på effekten på kontanthjælpsloftet (trådte i kraft i oktober 2016) af kontanthjælpsforløb startende i 2001, var effekten blevet endnu mindre end 3,4 dage. Og hvis de havde startet i 1971, var effekten blevet meget tæt på nul.” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

“Det er rigtig ærgerligt, at Beskæftigelsesministeriet er kommet til at lave en fejl i deres analyse, så man ikke kan bruge hovedresultatet til noget. Analysen har dermed givet offentligheden et helt forkert indtryk af virkningen af kontanthjælpsloftet. Analysen har været brugt til at sige, at reformen har en meget lille effekt. Det kan man slet ikke konkludere. Min opfordring er, at analysen fjernes fra ministeriets hjemmeside, og der udsendes en pressemeddelse om, at man ikke skal bruge analysen til noget.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS